Komplementær Endokrinologi: Dermatologi

Huden beskrives som kroppens største organ, og dens funktion er en afgørende komponent i organismens overlevelse og homøostase.

Hormoner påvirker også huden, og huden producerer endda også hormoner. Epidermis er kroppens største organ og ofte det første, der viser tegn på hormonel ubalance, hvilket kan resultere i hudproblemer såsom hormonel akne, melasma, rosacea, psoriasis og accelereret aldring, for blot at nævne nogle få.

Men huden er også et vigtigt perifert (neuro)endokrint organ, der er tæt forbundet til kroppens stressystem. Denne evne er med til at opretholde kroppens homøostase, hvilket også kan anvendes i forbindelse med forskellige terapeutiske strategier.

Huden fungerer som en fysisk barriere, der adskiller kroppens biologiske miljø fra det eksterne miljø, hvorfor huden har udviklet et sofistikeret system til at reagere på ændringer i miljø og forskellige stressorer (fx biologiske, kemiske, fysiske). Disse meget lokaliserede responser koordineres dels af hudens neuroendokrine system, der er i stand til at nulstille tilpasningsmekanismer gennem hurtige (neurale) eller langsomme (hormonelle) veje, som virker både lokalt og systemisk. Kroppens stressrespons (HPA-aksen) udtrykkes også lokalt i huden, det såkaldte ”kutan stress”.

Hvis du arbejder med hudpleje, ansigtsbehandlinger, dermatologi eller æstetik, er det afgørende at studere sammenhængen mellem hud og hormoner, så du kan årsagsbehandle dine klienter i stedet for blot at tilbyde superficiel behandling. Og for hormonterapeuter er det ligeså vigtigt at forstå, hvordan nutraceutiske topiske hudplejebehandlinger komplementerer behandlingen af hormonelle dermatologiske tilstande.

Modulet er en del af Hormonterapeut Uddannelsen.