Samspillet mellem tarmflora & cyklus

Tarmflora blog header

Et fascinerende samspil mellem tarmens bakterier og kroppens hormoner  

Tarmens mikroflora spiller en overraskende central rolle i det endokrine system – særligt i reguleringen af østrogener. Det er ikke kun hormonerne, der påvirker mikrofloraens sammensætning og aktivitet; bakterierne har også direkte indflydelse på, hvordan østrogener metaboliseres, aktiveres og cirkulerer i kroppen.

Midt i denne komplekse udveksling finder vi estrobolomet – en funktionel del af mikrofloraen, der har specialiseret sig i at nedbryde og recirkulere østrogener. Når estrobolomet fungerer optimalt, understøtter det kroppens evne til at opretholde en sund østrogenbalance. I tilfælde af dysbiose kan denne funktion kompromitteres, med potentielle konsekvenser for hormonel regulering.

Et økosystem med enormt potentiale

Det menneskelige tarmsystem huser omkring 10¹⁴ bakterier – det vil sige ca. hundrede billioner mikroorganismer – hvilket samlet set udgør 1-2 kg bakteriemasse. I afføringen udgør bakterierne op mod 60 % af den samlede vægt. Bakterietætheden i colon og fæces er ekstremt høj – op mod 10¹² bakterieceller per gram.

Der er identificeret over 1000 forskellige bakteriearter i humane tarme, og det anslås, at hvert individ rummer gennemsnitligt omkring 160 arter. Denne mikrobielle mangfoldighed er afgørende – ikke kun for fordøjelsen og immunsystemet, men også for hormonel balance.

Kvaliteten af mikrofloraen – dvs. diversiteten og den funktionelle balance mellem arter – har stor betydning for, hvordan kroppen håndterer østrogener og andre hormoner.

β-glucuronidase og østrogenrecirkulation

En central mekanisme i østrogenreguleringen er enzymet β-glucuronidase (GUS), som produceres af specifikke tarmbakterier. GUS fraspalter østrogener fra deres konjugerede form, hvilket muliggør reabsorption via enterohepatisk kredsløb. Recirkulationen bidrager til at opretholde østrogenniveauer – og ubalancer i denne proces kan både forstærke og hæmme østrogeneffekter i kroppen.

Flere almindelige bakterieslægter som Bacteroides, Propionibacterium, Bifidobacterium og Lactobacillus udviser GUS-aktivitet og spiller dermed en aktiv rolle i denne regulering.

Et tovejssamspil

Det er ikke kun mikrofloraen, der påvirker østrogenniveauerne – østrogener har også en strukturerende effekt på floraen selv. Hormonerne kan fremme eller hæmme vækst af bestemte bakterier, og studier viser, at højere niveauer af østrogenmetabolitter ofte er forbundet med større mikrobiel diversitet – en faktor, der i sig selv understøtter både metabolisk og hormonel sundhed.

Kostens rolle og kliniske perspektiver

Kostens sammensætning påvirker både mikrofloraens sammensætning og GUS-aktivitet. Visse bakterier er i stand til at danne østrogenlignende forbindelser ud fra plantebaserede fødevarer, og både præ- og probiotika kan være med til at styrke de bakterielle funktioner. Selv om evidensen stadig er begrænset, tyder enkelte studier på, at ernæringsmæssige tiltag kan modulere GUS og estrobolomets funktion.

Forskningen i estrobolomet og mikrofloraens hormonelle rolle er stadig i udvikling, men peger på lovende perspektiver. Et velfungerende mikroflora-økosystem ser ud til at være en nøglefaktor i reguleringen af østrogenniveauer og i forebyggelse af relaterede sygdomme.

Som behandlere er det relevant at inddrage vurdering af mikrofloraens sundhed i det kliniske arbejde – særligt ved hormonelle problemstillinger. Kostvejledning, målrettet brug af probiotiske tilskud og fokus på livsstilsfaktorer kan være væsentlige redskaber i behandlingen.

Vil du forstå, hvordan fordøjelsen, tarmfloraen og næringsoptagelse hænger sammen – og hvordan du kan arbejde målrettet med tarmen i klinisk praksis?

På kurset Fordøjelse, absorption og mikrobiologi dykker vi ned i alt fra mavesyre og enzymproduktion til mikrobiomets rolle i inflammation, immunforsvar og hormonbalance.

Kurset er særligt relevant for dig, der arbejder med klienter med oppustethed, irritabel tarm, fødevareintolerancer eller ubalancer i hormoner og nervesystem.

Læs mere og tilmeld dig kurset het

Kurset 'fordøjelse, absorption og mikrobiologi' er en del af vores grunduddanelse i functional medicine i den samlede uddannelse inden for komplementær hormonterapi. 

Læs hele programmet for vores Functional Medicine grunduddannelse

Læs alt om uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut


Kilder til artiklen:

DOI: 10.1016/j.maturitas.2017.06.025

PMID: 27107051

doi: 10.1093/jnci/djw130

doi: 10.1007/s13555-022-00759-1

doi: 10.3390/cells8121642

doi: 10.1093/jnci/djw029

https://doi.org/10.1038/sj.ejcn.1602706


Er du nysgerrig på den komplementære endokrinologi?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar