Mitokondrier og organiske syrers påvirkning på hormonel balance og energiproduktion

Hvorfor skal du være ekspert i mitokondrier og energiproduktion, hvis du vil behandle hormonelle lidelser eller infertilitet?
Al energi i kroppen skabes inde i vores celler i små energifabrikker kaldet mitokondrier. Mitokondrierne fascinerer på mange måder, men særligt fordi det er i mitokondrierne i de forskellige celler i de endokrine kirtler, at de steroide hormoner – fx kortisol, DHEA og kønshormoner som progesteron, testosteron og østrogener – produceres. Processen starter her, hvor enzymet CYP450 side chain cleavage (ogå kendt som P450 SCC) kløver kolesterol til pregnenolon, der fungerer som forstadie til alle steroide hormoner.
Oversigt over steroidhormonsyntesen (elever på HTU får den som trykt planche)
Mitokondriernes unikke rolle
Mitokondrierne har deres eget DNA, kaldet mtDNA, hvilket adskiller dem fra det almindelige menneskelige DNA, der styrer proteinsyntesen og kroppens struktur. Fascinerende nok nedarves mtDNA udelukkende fra moderen, da mtDNA fra faderens sædcelle ikke overføres ved befrugtning. Dette unikke aspekt understøtter ideen om, at energi bogstaveligt talt er ”feminin energi”.
Undersøgelser af mitokondrier hos kvinder giver vigtig indsigt i mitokondriel dysfunktion og dens konsekvenser for fertilitet og hormonproduktion, såsom progesteron. Hver oocyt (umoden ægcelle) indeholder omkring 100.000 mitokondrier, langt flere end en sædcelle, der kun indeholder et par hundrede. Denne forskel afspejler energikravene til henholdsvis reproduktion og mobilitet.
Energi og ernæring
Traditionelt har ernæringslæren fokuseret på makronæringsstoffer som proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Men vores viden om, hvordan dysfunktion i mitokondriernes energiproduktion påvirker organsystemer, udvider sig konstant. Et studie (Trounce et al., 1989) viste eksempelvis, at individer med træthedssyndrom og accelereret ældning havde signifikant nedsat mitokondriel respiration i skeletmusklerne. Dette tyder på, at nedsat mitokondriel funktion muligvis bidrager til aldring.
På dette modul på vores grunduddannelse i Functional Medicine (som alle ellever på Hormonterapeut Uddannselsem starter med) vil vi udforske, hvordan næringsstoffer påvirker mitokondriel aktivitet og reducerer skader fra oxidative processer.
Organiske syrer: Nøglen til energiproduktion
Organiske syrer spiller en central rolle i kroppens metabolisme og energiproduktion. Disse forbindelser er biprodukter fra metabolismen af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. De er essentielle for cellernes funktion og energiproduktion og er samtidig uvurderlige i diagnostik af hormonelle ubalancer.
Test af organiske syrer
En test af organiske syrer i urinen giver dybdegående indsigt i en klients metaboliske status. Den kan afsløre ubalancer, der ikke kan ses ved blodprøver. For eksempel kan normale serumværdier af vitaminer som B12 eller magnesium skjule funktionelle mangler, der kun opdages via organiske syrer.
Man kan analysere over 50 forskellige markører inden for seks nøgleområder:
-
Malabsorption og dysbiose – Markører for bakteriel og svampeaktivitet i tarmen.
-
Cellulær energi og mitokondriefunktion – Afslører abnormiteter i Krebs’ cyklus.
-
Vitaminmarkører – Evaluerer behovet for B-vitaminer og andre essentielle næringsstoffer.
-
Neurotransmitter-metabolitter – Indikerer ubalancer i neurotransmittermetabolismen.
-
Toksin- og afgiftningsmarkører – Identificerer miljømæssige toksiner og kroppens respons herpå.
-
Oxalatmarkører – Relaterer til nyresten og metaboliske dysfunktioner.
Test af organiske syrer er særligt nyttig for patienter med:
-
Kronisk træthed eller stress.
-
Mitokondriel dysfunktion.
-
Humørforstyrrelser som depression og angst.
-
Hormonelle ubalancer eller inflammatoriske tilstande.
Testresultaterne kan guide vores behandlere i at finde rodårdagen hos den enkelte klient og i at supplere specifikke næringsstoffer for at understøtte kroppens metabolisme og genskabe hormonel balance. For eksempel kan mangel på B-vitaminer eller magnesium korrigeres for at forbedre energiproduktion og hormonfunktion.
Eksempler på organiske syrer
For at forstå, hvordan mitokondrier og energiproduktion påvirker hormonel balance, er det vigtigt at dykke ned i organiske syrer. Disse syrer er afgørende for kroppens energiproduktion og giver indsigt i de biokemiske processer, der påvirker vores hormonsystem. Her er to centrale eksempler:
Pyrodruesyre (Pyruvat)
Pyrodruesyre, også kendt som pyruvat, er en essentiel organisk syre, der dannes under glykolysen – processen, hvor glukose omdannes til pyruvat og ATP ved hjælp af enzymet pyruvatkinase.
Pyruvat fungerer som et centralt knudepunkt i flere metaboliske veje og kan:
- Omformes til acetyl-CoA til brug i citronsyrecyklussen.
- Tilbageføres til kulhydrater via glukoneogenese.
- Omdannes til fedtsyrer eller aminosyrer som alanin.
- Fermenteres til laktat under anaerobe forhold, hvilket regenererer NAD⁺ og sikrer fortsat glykolyse.
Betydning i cellulær metabolisme:
Pyrodruesyre er afgørende for energiproduktion, især i tilstedeværelsen af ilt, hvor det leverer energi via citronsyrecyklussen. Denne proces kræver flere B-vitaminer (B1, B2, B3, B5) og lipoinsyre for at fungere optimalt.
Forhøjede niveauer kan indikere:
- Genetiske mutationer, såsom:
- Pyruvatdehydrogenase-mangel: Kan medføre muskelsvaghed og neurologiske problemer.
- Pyruvatcarboxylase-mangel: En alvorlig tilstand, der ofte fører til mælkesyreacidose.
- Mitokondriel dysfunktion, der reducerer ATP-produktionen og øger oxidativt stress.
- Diabetes, hvor glukosemetabolismen påvirkes.
- Kræft, hvor glykolyse ofte foretrækkes over oxidativ fosforylering (Warburg-effekten).
- Leversygdomme, som hæmmer metabolismen af pyrodruesyre.
- Næringsstofmangel, især mangel på B-vitaminer og magnesium.
Methylmalonsyre (MMA)
Methylmalonsyre (MMA) er en vigtig organisk syre, der dannes under nedbrydningen af visse proteiner og fedtstoffer. Denne syre er tæt forbundet med vitamin B12, som er nødvendigt for dens korrekte metabolisme. MMA-niveauer kan derfor afsløre både skjulte ubalancer og vitaminmangel. Omdannelsen af MMA sker nemlig kun ved tilstedeværelsen af aktivt vitamin B12, hvorfor der ved nedsat aktivering (methylering) af B12 eller alm mangel på B12 vil ske en ophobning af MMA.
Forhøjede MMA-niveauer kan skyldes:
- Vitamin B12-mangel, ELLER nedsat aktivering af det indtagne B12 (methylering) som hæmmer korrekt nedbrydning af MMA.
- Nyreproblemer eller genetiske metaboliske lidelser.
- Kost eller livsstil, der påvirker kroppens evne til at producere energi.
Symptomer på høje niveauer:
- Træthed og svaghed.
- Hurtig hjerterytme og svimmelhed.
- Kognitive udfordringer som forvirring eller hukommelsestab.
Lave niveauer ses sjældent som problematiske og kan skyldes:
- Højt indtag af vitamin B12 gennem kosten eller tilskud.
- Medicin som syreneutraliserende midler eller diabetesmedicin, der øger B12-optagelsen.
Selvom lave niveauer normalt ikke giver symptomer, kan sjældne tilfælde føre til lette bivirkninger som rødme i huden, svimmelhed eller kvalme.
Test af organiske syrer som pyrodruesyre og methylmalonsyre giver behandlere værdifuld indsigt i kroppens metaboliske funktion og hjælper med at identificere skjulte ubalancer, der påvirker hormonel og energimæssig sundhed. På uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut lærer du at tolke disse data og anvende dem til målrettede behandlingsplaner.
Bliv ekspert i mitokondrier og hormonel balance som Komplementær Hormonterapeut
Som Komplementær Hormonterapeut opnår du en unik forståelse for, hvordan ubalancer i kroppens energiproduktion og mitokondriefunktion kan påvirke hormonsystemet. Med avancerede laboratorieanalyser lærer du at identificere skjulte dysfunktioner som enzymatiske blokeringer, næringsstofmangler og toksiske belastninger – og behandle dem målrettet.
På uddannelsen får du en dyb indsigt i mitokondriernes rolle i hormonproduktionen og energistofskiftet. Du lærer at anvende organiske syrer som et værktøj til at forstå de underliggende årsager til komplekse hormonelle lidelser og udvikle behandlingsstrategier, der går ud over blot at behandle symptomer.
Du får de nødvendige redskaber til at styrke kroppens naturlige biokemi og energiproduktion og til at hjælpe dine klienter med at genoprette hormonel balance og opnå et bedre helbred!
Find Komplementær Hormonterapeut her
obs
Har du set at du kan tage første del af uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut - vores grunduddannelse i Functional Medicine for sig? Hvis du udelukkende ønsker dig en grunduddannelse i Functional Medicine og ernæringsterapi til hormonerne, så kan du indtil tirsdag d 28 januar spare 6.643 kr!
Er du nysgerrig på den komplementære endokrinologi?
Så lad mig forkæle din indbakke med nyheder om kurser, uddannelsesmuligheder & tips til dit arbejde med klienter via mit nyhedsbrev.
Skriv dig op herunder med din BEDSTE email - så starter jeg med at sende dig et uddrag fra Hormonterapeut Uddannelsens undervisning og pensum:
Du får straks adgang til:
- Over 70 siders kompendium om cyklus og kønshormoner
- 1 1/2 times videoundervisning med faglig leder, Caroline Fibæk, om cyklus, kønshormoner og hormonelle ubalancer.
Skriv dig op til nyhedsbrevet & få din smagsprøve tilsendt:
0 kommentarer
Skriv en kommentar