Bikinimedicin

IMG_7761

Bikinimedicin?

Ja, der lyder måske som noget fra en skønhedsklinik, en slags medicinsk voksbehandling af bikinilinjen inden du tager på solferie 😅

Men bikinimedicin er beskrivelsen af den medicinske diskrimination og negligering af kvinders helbred i den medicinske forskning - fordi man historisk kun har set kvindekroppen som en deviation fra mandekroppen.

Mandekroppen er normalen, kvindekroppen adskiller sig fra med sine højere og fluktuerende niveauer af kønshormoner.

Derfor er forskning i kvinders helbred i høj grad degraderet til at handle om de områder, som dækkes af en bikini: bryster og underliv.

Og jeg har stor respekt for gynækologi og den essentielle diagnostik af celleforandringer i underlivet, mammografier osv. Men kvinders helbred rækker langt udover bikiniområdet.

Det er ikke kun bryster og et underliv, der adskiller os fra mænd.

Niveauerne af vores kønshormoner og deres månedlige variationer (og overgangen efter menopausen) påvirker næsten ALT væv i kroppen: hjernen, øjnene, huden, immunforsvaret, knoglerne, adfærd - alt!

Der er en kæmpe ulighed når det kommer til kvindes helbred. Både når det kommer til forskningen i medicin og bivirkninger og når der kommer til forskningen i den måde sygdomme manifesterer sig hos kvinder og hvilke symptomer vi oplever. Alt for mange kvinder dør fx unødvendigt, fordi symptomerne hos en kvinde med slagtilfælde adskiller sig dramatisk fra de symptomer, en mand udviser. Og hidtil har retningslinjerne kun været formuleret på mandlige symptomer, hvorfor alt for mange kvinder ikke har fået den nødvendige behandling i tide - men fatale konsekvenser.

Og at forskningen er centreret om mandekroppen giver måske nok mening i et historisk perspektiv, men statistisk giver det ikke mening, når vi ved at:

  • kvinder har dobbelt så stor risiko for at udvikle angst og depression som mænd
  • kvinder har over 3 gange så stor risiko som mænd, for at udvikle en autoimmun lidelse (fx multiple sclerose, hashimotos thyreoiditis, SLE, reumatoid artritis, cøliaki mm.)
  • kvinder diagnosticeres 4 gange så hyppigt som mænd med migræne og hovedpine
  • Kvinder udvikler 4 gange så hyppigt meningeom (hyppigste form for hjernetumor) som mænd
  • slagtilfælde dræber hyppigere kvinder end mænd
  • kvinder har længerevarende og kraftigere anafylaktiske chok end mænd
  • størstedelen af medicin testes primært på mænd, men størstedelen af forbrugerne af den medicin er midaldrende kvinder.

Uligheden skal ses i er historisk perspektiv. Takket være thalidomidkatastrofen i 50’erne og start 60’erne blev kvinder længe udelukket fra medicinske studier. Thalidomid var et stof som blev brugt til at behandle morgenkvalme hos gravide indtil man fandt ud af at stoffet forårsagede aborter og malformation af fostre, som - hvis de overlevede - blev født uden lemmer. Derfor blev der heldigvis strammet gevaldigt op på brugen af medicin til gravide, og reglerne for tests af medicin blev også strammet op så man ikke måtte inkludere kvinder, som kunne være gravide, i forskningsforsøg. Af ren skræk for en gentagelse blev det dog mere til en total udelukkelse af kvinder som forsøgspersoner i studier.

I senere år er det dog fx i USA blevet påkrævet at kvinder også indgår i studier af medicin (Revitalization Act). Men det er dyrt at lave studier seperat på både kvinder og mænd, derfor er de fleste studier udført på én stor gruppe hvorefter man “renser” data for kønsbias. Dvs man statistisk manipulerer med data, så alle kønsindikationer fjernes. Det giver bare ikke et korrekt billede af hvordan kvinder reagerer på fx medicin (eller andre interventioner). Kønsneutrale studier er ikke forskning i kvinders helbred. Tværtimod risikerer de at skjule effekter på kvinder helbred. Som man fx ser ved visse typer medicin, hvor kvinder får langt flere bivirkninger end mænd, simpelthen fordi kvinder nedbryder (eller aktiverer) visse typer medicin anderledes end mænd. Ofte skal kvinder have lavere dosis end mænd.

På samme måde påvirker de højere og flukturerende niveauer af østrogen et vælg af sygdomme og tilstande, som gør os langt mere disponerede end mænd. Og hvor behandlingen måske i højere grad også bør fokuseres på netop vores hormonelle ubalancer.

Og man kender allerede en lang række af de underliggende biologiske mekanismer bag de kvindelige hormoners effekt på visse sygdomme og tilstande.

Fx er der et veletableret link mellem østrogenniveauer, histaminfrigivelse og inflammation.

Det kan medføre kraftigere anafylaktiske chok, flere inflammatoriske tilstande, flere neurodegenerative tilstande, flere smerter, mere angst og depression, flere og kraftigere allergiske reaktioner, flere autoimmune tilstande osv.

Og DET er lige præcis målet med vores arbejde på Institut for Komplementær Hormonterapi og modulet om gynækologisk endokrinologi: at se på kvinders hormonelle ubalancer som langt mere end blot et spørgsmål om reproduktion. For vores kønshormoner højere niveauer ad nogle kønshormoner, påvirker næsten alle andre systemer i kroppen. Og derfor bliver man også nødt til at arbejde med kvindens østrogenniveauer, selvom hun kommer i klinikken fordi hun har migræne, depression, POTS, IBS/IBD, sclerose, allergi, hukommelsesproblemer, træthed, hashimotos osv. “Kvindesygdomme” rækker altså langt udover sygdomme og tilstande i bikiniområdet - reproduktive sygdomme.

Og det er er netop dét, som gør Komplementær Hormonterapi til en behandlingskunst.



DOI: 10.1089/jwh.2021.0425611

Bias in women’s healthcare: From hysteria to the female Viagra” Jen JiangOctober 27, 2023 The Oxford Scientist

Kronzer VL, Bridges SL Jr, Davis JM 3rd. Why women have more autoimmune diseases than men: An evolutionary perspective. Evol Appl. 2020 Dec 1;14(3):629-633. doi: 10.1111/eva.13167. PMID: 33767739; PMCID: PMC7980266.

The Impact of Sex and Gender on Stroke

Kathryn M. Rexrode, Tracy E. Madsen, Amy Y.X. Yu, Cheryl Carcel, Judith H. Lichtman, Eliza C. Miller 17 Feb 2022 https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.121.319915Circulation Research. 2022;130:512–528

Jensen-Jarolim E, Untersmayr E. Gender-medicine aspects in allergology. Allergy. 2008 May;63(5):610-5. doi: 10.1111/j.1398-9995.2008.01645.x. PMID: 18394135; PMCID: PMC2999751.

https://www.hopkinsmedicine.org/health/conditions-and-diseases/meningioma

Albert PR. Why is depression more prevalent in women? J Psychiatry Neurosci. 2015 Jul;40(4):219-21. doi: 10.1503/jpn.150205. PMID: 26107348; PMCID: PMC4478054.

MayoClinic: Depression in women: Understanding the gender gap

Artikel: “Why Nearly 80 Percent of Autoimmune Sufferers Are Female” Melinda Weber Moyer, Scientific American SEPTEMBER 1, 2021

Munoz-Cruz S, Mendoza-Rodriguez Y, Nava-Castro KE, et al. Gender-related effects of sex steroids on histamine release and FceRI expression in rat peritoneal mast cells. J Immunol Res 2015;2015:351829

Zierau O, Zenglussen AC, Jensen F. Role of female sex hormones, estradiol and progesterone, in mast cell behavior. Frontiers in Immunology 2012;3:doi:10.3389/fimmu.2012.00169.

Graziottin A, Serafini A. Perimenstrual asthma: from pathophysiology to treatment strategies. Multidisc Resp Med 2016;11:30.

Loewendorf AI, Matynia A, Saribekyan H, et al. Roads less travelled: sexual dimorphism and mast cell contributions to migraine pathology. Front Immunol 2016;7:140.

Ridolo E, Incorvaia C, Martignago I, et al. Sex in respiratory and skin allergies. Clin Rev Allergy Immunol 2018 Jan 6

Zaitsu M, Narita S, Lambert KC, et al. Estradiol activates mast cells via a non-genomic estrogen receptor-alpha and calcium influx. Mol Immunol 2007;44(8):1977-1985

Shah S. Hormonal link to autoimmune allergies. ISRN Allergy 2012; 2012: Article ID 910437

Er du nysgerrig på den komplementære endokrinologi?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar