Er detoxkure humbug?

Skærmbillede 2022-04-29 kl. 14.12.38

Detox og afgiftning er et kontroversielt emne. Mange mener at detox-bølgen i bedste fald er humbug og i værste fald er en pengemaskine.

Sandheden er, at kroppen hele tiden selv afgifter. Så længe man ikke fylder flere toksiner på kroppen, end den kan nå at komme af med og så længe kroppens udrensningsorganer får de næringsstoffer, de behøver for at kunne gennemføre deres komplicerede afgiftningssystemer korrekt.

Desværre så tror de fleste, at man skal faste eller gå på juicekure for at afgifte.
Men det kan faktisk hæmme afgiftningsevnen!
Og det er også unødvendigt, at pine sig selv med faste.

Mange kvinder går i fælden, fordi såkaldte eksperter strør om sig med ord som detox og udrensning, mens egentlige ernæringseksperter anser mange af detox-bølgens kure og principper som intet andet end en pengemaskine, der faktisk har flere skadelige end gavnlige effekter på vores kroppe.

Nogle af de tilbagevendende udrensnings- og detoxkure ses i form af:

  • Juicefaste (hvor man i en periode udelukkende drikker juice)
  • Diverse pulverkure
  • Master Cleanse (hvor man i en periode udelukkende lever af en ret ubehagelig drik bestående af citronvand, ahornsirup og chayennepeber)
  • Diverse suppekure
  • Slanke-te (hvor man i en periode udelukkende drikker enormt dyr te)

Fælles for alle ovenstående er, at der hverken er evidens eller sund fornuft bag kurene.
De kræver alle en kraftig kaloriereduktion og tillader kun specifikke fødevarer, hvilket strider imod alt, vi ved om kroppens afgiftningssystem og reel evidensbaseret viden.


Detox? Biotransformation? Afgiftning?

Komplementære Hormonterapeuter arbejder med begrebet "biotransformation" i stedet for detox. For det er faktisk det arbejde leveren og mange andre celler udfører, når de transformerer toksiner til ufarlige stoffer og udskiller dem igen via lunger, hud, lymfe, nyrer og tarmsystemet. Biotransformation er også det ord man bruger i Functional Medicine.

Kemikalier påvirker os alle

Siden 1940 har vi skabt mere en 75.000 nye kemikalier og sluppet dem fri i vores økosystem - og dermed også i  vores fødekæde. Disse kemikalier - fra DDT til PCB’er og PFC - er ukendte for vores kroppe og endnu kender ingen deres fulde synergi-effekt. Hverken i vores miljø eller vores kroppe.

I dag ved man at flere miljøgifte med hormonforstyrrende effekt faktisk kan ødelægge vores evne til at balancere blodsukkerniveauerne og omsætningen af kolesterol. Over længere tid kan disse ændringer skabe insulinresistens.

Der findes også kemikalier, som påvirker de forskellige enzymprocesser i kroppen. Kemikalierne påvirker de mandlige kønshormoner og de kvindelige (xeno-hormoner). Der findes  stoffer i miljøet, som kan påvirke selve energiproduktionen i cellens mitokondrie.

Men hvad med toksiner? 

Et toksin er et stof, som kan skade en hvilken som helst del af kroppen. Der findes mange forskellige toksiner og de klassificeres i tre grupper: Exogene, endogene eller autogene.

Exogene toksiner kommer fra eksterne kilder – altså kilder udenfor kroppen fx tobak, stimulanser, medicin, amalgamplomber, pesticider, bilos, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer i plastic, hudpleje og emballage.

Endogene toksiner skabes inde i kroppen fx frie radikaler eller biprodukter fra stofskiftet fra nogle bakterier og gærsvampe i vores tarmsystem. Det er også de metabolitter, som skabes i leverens arbejde.

Autogene toksiner er naturligt forekommende restprodukter fra vores stofskifte.
 

Hvad gør vi ved det?

Kroppens immunforsvar og vores eget afgiftningssystem burde selvfølgeligt selv kunne udskille toksiner, men det er en energikrævende proces. Og er kroppen i forvejen overbelastet kan kroppens afgiftningsevne nedsættes.

Udsivning af kviksølv fra amalgamfyldninger (sølvplomber) i tænderne kan fx medføre en nedsat afgiftningsevne, fordi kviksølv hæmmer visse enzymer, som kræves i afgiftningsprocessen.

Din lever kommer dig til undsætning
Leveren indgår i nedbrydningen og omdannelsen af mikroorganismer, stofskifteprodukter, gift- og affaldsstoffer. Leveren nedbryder via sine enzymsystemer fx alkohol, omdanner giftstoffer, medicin og hormoner, der derefter nedbrydes kemisk via specielle leverceller.

Men hvordan? 
Udskillelsen af affaldsstoffer foregår både i vand- og fedtfaser. En lang række fedtopløselige stoffer omdannes i leveren og udskilles, som oftest med galden, enten direkte eller efter videre omdannelse fx ved at de bindes til andre stoffer. Derudover omdannes en del andre stoffer til vandopløselig form, og udskilles over nyrerne.

Cytochrom P450 (CYP450) er kroppens vigtigste enzymsystem til afgiftning. Der findes cytochrom P450-aktivitet i flere af kroppens væv, særligt hjerne, lunger, nyrer, tarmene, binyrerne - men størst er koncentrationen i leverens celler.

Aktiviteten i Cytokrom P450-systemet varierer fra person til person afhængig af genetik, ernæringsstatus og i hvilken grad kroppen er belastet af toksiner. Det er blandt andet derfor at nogle mennesker kan ryge cigarer og drikke whisky og alligevel leve til de er over hundrede, mens andre langt tidligere bukker under for de skadelige effekter.

Genetik spiller en stor rolle og der er fx forskel på afgiftningshastigheden i befolkningsgrupper:

•Kaukasisk befolkning: 50% langsomt metaboliserende

•Eskimoer: 10 -15 % langsomt metaboliserende

•Nordafrikanere: 80-90 % langsomt metaboliserende

 

Når kroppens celler tager skade af toksiner og carcinogener skyldes det en kombination af flere ting:

Leveren belastes med for mange toksiner og/eller

Mangel på de næringsstoffer, som indgår i leverens processer og/eller

Genetiske variationer og/eller

Kemisk betinget svag Cytokrom P450-afgiftning

For lang passagetid via fordøjelsen (her findes blandt andet enzymer, som kan re-aktivere østrogener, selvom de er blevet inaktiverede i leveren)

Endelig er der også stoffer, som kroppen ikke selv kan nedbryde og som ophobes i vævet over tid. Eller stoffer, som har så lang halveringstid, at de reelt set også ophobes. Det gælder f.eks. stoffer som bly, PFOS mm.

 

Forskning i leverens afgiftningskapacitet har afsløret flere forskellige aktivitetsniveauer i forskellige afgiftningsveje og disse data har allerede afgørende betydning for fx doseringen af medicin, idet mennesker med lav metabolisme i leveren er længere om at nedbryde og udskille visse medicinske stoffer, end de, der har et højt leverstofskifte. Det kaldes "personlig medicin".

Men selv hos sunde og raske personer varierer effekten af Cytokrom P450 og man regner med at omkring 80% af alle mennesker har en nedsat effekt. 50% med medfødt lav afgiftningsfunktion og 30% med nedsat funktion på baggrund af toksinbelastninger. Visse pesticider ødelægger enzymaktiviteten i Cytochrom P450.

Der er forskel på din og min afgiftningskapacitet
Det drejer sig altså ikke kun om mængden af de toksiner, det enkelte menneske udsættes for. Det handler også om den enkelte persons afgiftningskapacitet.

Nogle er nemlig født med en velfungerende afgiftningsevne, hvorimod andre har en nedsat evne til at nedbryde visse stoffer.

To mennesker kan altså reagere meget forskelligt på den samme mængde toksiner, idet leveren hos den ene er i stand til at nedbryde og udrense giftstofferne, hvorimod den anden, der har en dårligere afgiftningskapacitet, kan udvikle symptomer og sygdomme på baggrund af den nedsatte afgiftning og elimination. Nogle kvinder (og mænd) nedbryder f.eks. ikke østrogener så effektivt, hvilket kan disponere for vækst af østrogenfølsomt væv og DNA-beskadeigelse.
 

Afgiftningen foregår i 2 faser

Fase 1:
Oxidering, reduktion, hydrolyse, hydrering og dehalogenation. Oxidation er
 det primære trin i metabolismen af giftstoffer og lægemidler i leveren.

Fase 2:
Konjugering: De oxiderede metabolitter angribes herefter af konjugerede enzymer fx glucaronsyre, sulfat, aminosyrer eller acetat. Herved gøres metabolitterne vandopløselige således at de kan udskilles via galden, urinen og tarmsystemet.

Hvordan detoxer man naturligt?

Allerførst er det vigtigt at huske på at leveren har brug for at få nok protein og nok kalorier, da afgiftningsprocesserne er blandt de mest energikrævende for kroppen. Det er vigtigt at tilføre kroppen de næringsstoffer, der dels fremmer leverens fase 1 og fase 2 afgiftning, samt de næringsstoffer, der beskytter mod de oxidative skader, der dannes under leverens arbejde.

Derfor er faste og juicekure ret ubrugelige som "udrensning", hvor det jo er særligt vigtigt at spise kalorier nok, få masser af fibre og særligt protein (også animalsk).

 

SÅDAN KAN DU HJÆLPE KROPPENS NATURLIGE AFGIFTNINGSPROCES

Det er egentligt ganske simpelt, for vi afgifter naturligt hele tiden.
Men der er en lang række tiltag som let øger kroppens naturlige afgiftningskapacitet.


1: FÅ KALORIER NOK
Afgiftning er en meget energikrævende proces for dine organer, og da kalorier omdannes til energi skal er tilstrækkeligt indtag af kalorier til understøttelse af processen nødvendig.

2: FÅ PROTEIN NOK
Langt de fleste afgiftningsprocesser kræver specifikke aminosyrer 

3: FÅ NOK NÆRINGSSTOFFER
De involverede organer i afgiftningsprocessen kræver en mængde forskellige næringsstoffer

4: FÅ FIBRE NOK
Fibre absorberer affaldsstoffer fra tarmsystemet, og fører dem med sig ud af kroppen via afføringen. 

5: DRIK VAND
Rigeligt med vand er fundamentalt for kroppens celler og deres funktion. 

6: DYRK MOTION OG STYRKETRÆNING
Motion øger både kredsløb og lymfeflow, og sved er en af de bedste afgiftningsmetoder. Vi ved også, at større muskelmasse øger afgiftningsevnen.

7: UNDGÅ TOKSINER
Den bedste måde at afgifte på, er ved at minimere omgang med toksiske stoffer. Stop rygning,og undgå tungmetaller, pesticider og miljøgifte, som kan kompromittere enzymprocesser i kroppen og påvirke hormonerne.

 

Leveren bruger mange forskellige næringsstoffer i sit arbejde med at uskadeliggøre toksiner gennem enzymsystemet Cytochrom P450.

Her kan du se, hvilke næringsstoffer der bruges i de forskellige faser, og i hvilke fødevarer du kan finde de bestemte næringsstoffer, hvis du vil hjælpe det godt på vej:

Kilder til næringsstoffer, som er essentielle for leverens FASE 1

B1: paranødder, indmad, torskerogn, linser, bønnespirer, æg, rogn og sojabønner

B3: kål, spinat, jordnødder, tun, kylling og solsikkekerner

B6: optimalt i en aktiveret, methyleret form fra kosttilskud

B9: optimalt i valget af en aktiveret, methyleret form fra kosttilskud som Multithera

Glutathion: C-vitamin, rå grapefrugt, rå spinat, rå tomater. Ved at øge melatonin- niveauet øges glutathionniveauerne også. Sørg for at sove (godt) nok.

BCAA (Branch Chain Amino Acids): Branch Chain Amino Acids er amino- syrerne leucin, isoleucin og valine. Kød, kylling, æg, sojabønner, tofu og limabønner. Derudover er græskarkerneproteinpulver er en god kilde til BCAA.

Flavonoider: Flavonider er en stor gruppe af plantestoffer med mange undergrupper:. flavanoner, flavoner, isoflavoner, flavonoler og anthocyaniner og de findes i frugt, grøntsager, legumes, bær, kakao, citrus, persille, vindruer, chili, løg, broccoli, kål og te.

Fosforlipider: Rå æggeblomme, lever, peanuts, soja, solsikkekerner, smør og koldpressede olier.


Kilder til næringsstoffer, som er essentielle for leverens FASE 2

Aminosyrerne glycin og taurin er væsentlige for kroppens evne til at afgifte. Udover at stimulere dannelsen af væksthormon, kan Glycin methyleres til dimethylglycin (DMG), som er vigtig for blandt andet syntesen af steroidhormoner. Et af de vigtigste trin i afgiftningen er desuden omdannelsen af lipofile stoffer til vanopløselige stoffer, således at de kan udskilles gennem urinen. Gode kilder til glycin er fisk, kød, sojabønner, spinat, kål, bønner og græskarkerner.

Taurin findes ikke i protein, men det er den hyppigst forekommende frie aminosyre i animalske væv, bl.a. i muskelvæv og nervesystem. Gode kilder til taurin finder du primært i animalske produkter som fisk, kød og alger.

Glutamin (aminosyre) Findes i kylling, kalkun, bønner, rå spinat, rå kål og persille.

Cystein er også svovldonor til afgiftningssystemets (cytochrom P450) fase 2 system, kaldet sulfatering, hvor ikke-vandopløselige affaldsstoffer gøres vandopløselige ved tilførslen af en svovlgruppe. Cystein er også vigtig for dannelsen af glutathion , som er en vigtig del af vores antioxdantforsvar og afgiftning. Sulfatering hjælper også med at kontrollere den intercellulære kommunikation og signaltransduktion ved at producere sulfaterede glykoproteiner. Cystein kan også stabiliseres ved at blive omdannet til N-acetyl-cystein – normalt forkortet til NAC. Underskud af svovlholdige aminosyrer svækker også hudens strukturer. Kød og sojaprodukter er de fødevarer som indeholder mest cystein. Andre gode kilder er sol- og sikkefrø, kylling, rå laks, æg og valnødder.

Methionin er en aminosyre, som kan konverteres til s-adenosylmetionin (SAMe) og bruges i mange forskellige biologiske systemer som en methyldonor. Methionin fornemmeste opgave er i syntesen af andre aminosyrer, ved sammenkobling, afgiftning og nedbrydning til andre produkter på grund af dens evne til at afgive og modtage methylgrupper. Methionin virker synergistisk med B6, B12, B9 og magnesium, og hjælper til elimineringen af tungmetaller, modvirker træthed og udmattelse og beskytter som antioxidant mod frie radikaler. Derudover hjælper methionin med afgiftning af leveren, modvirker fedtlever og har en særligt vigtig rolle for metaboliseringen af østrogen. Gode kilder er tun, laks, soja, makrel, æg, kalkun, kylling og svinekød, mens du også kan finde det i edamamebønner, favabønner, spinat, broccoli, hvidløg, sennepsblade og okra.

 

Er du nysgerrig på den komplementære endokrinologi?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar