Stofskiftet og fertilitetsbehandling

D8912F83-A7D3-4E2D-8D95-543EED8F56FD

Både ovarierne og ægcellerne (oocytterne) har receptorer for thyroideahormoner. Derfor kan én af rodårsagerne til dine klienters fertilitetsproblemer være lavt stofskifte eller subklinisk lavt stofskifte. Derfor er grundig anamnese, screening og laboratorietests vitalt når du har klienter i fertilitetsbehandling.

Lavt stofskifte påvirker fertiliteten fordi:

🥚frigivelsen af Gonadotropin Releasing Hormone forstyrres ved lavt stofskifte. Og da det er GnRH, som styrer hele kaskaden af hormoner fra hypofysen, som styrer modning af ægcellerne og ægløsning, så nedsættes fertilitets-chancerne.

🥚Lavt stofskifte hæmmer aktivering af granulosacellerne, og da granulosacellerne er en slags hjælperceller, som beskytter ægceller i modningsprocessen, så påvirkes ægcellen også. Stofskiftehormonerne sørger for, at granulosacellerne kan modtage hormonelle signaler fra hypofysen og igangsætte ægløsningen. Kvinder med lavt stofskifte har derfor også flere anovulatoriske cyklusser.

🥚Det mest potente stofskiftehormon, T3, ser ud til kraftigt at stimulere frigivelsen af progesteron. Dyrestudier viser, at det særligt er T3, som inducerer produktionen af specialiserede proteiner, der trigger progesteronfrigivelsen fra ovariets celler. I studier på mennesker kan man ligeledes se, at man ved at øge dosis af T3 også øger progesteronproduktionen.

🥚I ovarierne omdannes forhormonet til alle de andre steroide hormoner - pregnenolon - til progesteron af et enzym kaldet 3beta hydroxysteroid dehydrogenase (heldigvis forkortet til bare 3 beta HSD). T3 stimulerer 3beta HSD! Dvs at stofskiftehormonet T3 stimulerer produktionen af progesteron fra ovarierne.

🥚 Studier viser, at fertilitetspatienter med en TSH under 3, har en signifikant højere  ægreserve.

🥚 Hypothyroidisme kan øge prolaktin og prolaktin blokerer for ægløsningen. Ligesom fx også stress kan gøre.

🥚Anti-TPO antistoffer er associeret med flere graviditetskomplikationer, som fx abort, moderkageløsning (Abruptio Placentae), graviditetsbetinget højt blodtryk, præeklampsi, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt - og kan efterfølgende have langvarige konsekvenser for barnets kognitive udvikling. Også selvom thyroidea stadig er i stand til at producere stofskiftehormoner (indkorporering af jod i thyroglobulin katalyseres af thyroperoxidase - TPO. Ved autoimmune sygdomme kan der dannes antistoffer mod thyroperoxidase = anti TPO).


Derfor bør fertilitetspatienter altid udredes grundigt inden behandlingen sættes i gang. For en væsentlig faktor i fertilitetsbehandlingen kan være stofskiftet.

Desværre testes stofskiftet hos kvinder i fertilitetsbehandling kun med en måling af TSH. TSH kan dog være normalt samtidig med at niveauet af de aktive stofskiftehormoner er lave. Og netop derfor er korrekt screening og udredning helt essentiel. Særligt hos kvinder med graviditetsønske. Men også hos kvinder med cykliske problemer, kraftigste menstruationer o.l.


Skal du være blandt Danmarks skarpeste fertilitetbehandlere? Cyklusekspert?

Så skal du med på årets eneste kursus i Komplementær Endokrinologisk Gynækologi

Eller tag springet og bliv lægeeksamineret Komplementær Hormonterapeut og brug den store All-In Rabat.



 



PMID: 23024528, 23776802, 26180766, 15142372

Jeffreys A, Vanderpump M, Yasmin E: Thyroid dysfunktion and reproductive health. The Obstetrician and Gynaecologist 2015;17:39-45 DOI: 10.1111/tog.12161

Er du nysgerrig på den komplementære endokrinologi?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar