Fertilitet og mitokondrier

Hvorfor du skal være ekspert i mitokondrier og energiproduktion, hvis du vil behandle hormonelle lidelser eller infertilitet?

Al energi i kroppen skabes inde i vores celler i små energigabrikker kaldet mitokondrier. Mitokondrierne fascinerer mig på mange måder - men særligt fordi, det er i mitokondrierne i de forskellige celler i de endokrine kirtler, at de steroide hormoner (fx kortisol, DHEA og kønshormoner som progesteron, testosteron og østrogener) produceres. Eller dvs - processen startes her ved at enzymet CYP450 side chain cleavage (P450 SCC blandt venner;) kløver kolesterol til pregnenolon, som er præ-hormon for alle steroide hormoner.
Nåmen, tilbage til mitokondriet.
Mitokondriet har sit helt eget DNA. Det er lidt vildt, fordi mennesket jo også har “menneskecelle-DNA” - dvs det DNA, der indeholder opskriften på hvordan al proteinsyntese i kroppen skal foregå - altså opskriften på, hvordan selve kroppen skal bygges. Men så har mitokondrierne altså også deres helt eget DNA! mtDNA (mitokondrielt DNA), hedder det.

Og ret vildt så nedarves mtDNA kun fra moderen.

mtDNA fra faderens sædcelle bliver under befrugtningen ikke overført, kun de mitokondrier fra moderen, der allerede er til stede i oocyten (ægcellen). Man kan på den måde faktisk sige, at al energi er “feminin energi”


Sunde mitokondrierne er en forudsætning for dannelse af hormoner og optimal fertilitet

Undersøgelse af mitokondrier hos kvinder giver os en fantastisk indsigt i mitokondriel dysfunktion og hvilke konsekvenser det kan have for vores fertilitet, men også dannelsen af kønshormoner - som progesteron!

(Og det er også derfor komplementære hormonterapeuter er så mega nørdede og behandler med langt andet end blot at “booste hormonerne”).

Hver oocyt (umoden ægcelle) indeholder omkring hundrede tusinde mitokondrier - altså, rigtigt mange energifabrikker! Særligt når man tænker på, at de fleste oocytter er i dvale i størstedelen af deres levetid. Man formoder de er i dvale for at beskytte mitokondrierne mod skade så længe som muligt.

Sammenlignet har en sædcelle kun få hundrede mitokondrier.
For at sædceller kan være så super hurtige som de er, skal de have et meget højt stofskifte, som øger energiproduktionen. Men det resulterer også i mange flere skader fra frie radikaler i sædcellernes meget korte levetid, og sæd er kendt for hurtigt at akkumulere mutationer i deres mtDNA. Så heldigvis videregives mtDNA fra faderen ikke.
Oocytter fra kvinder, der med reproduktive øjne er oppe i alderen (dvs 35+) viser akkumuleringer af mtDNA-mutationer, der svækker energiproduktionen - og der er langt fra optimalt, fordi der kræves enorme mængder energi til den hurtige celledeling i embryonet (altså udviklingen af et sundt foster).

Derfor er DNA-mutationer ikke kompatible med ønsket om en normal og sund graviditet, og befrugtning af disse æg vil resultere i en abort. Højest sandsynligt derfor risici for infertilitet og fosterskader øges, når kvinder er over 35 år.

Efter sædens befrugtning af oocyten, går zygoten (det befrugtede æg) via celledeling, igennem en enorm vækst. Og det kræver helt utrolige mængder energi. Men mens cellerne deler sig, gør mitokondrierne ikke. I stedet bliver det første antal mitokondrier, ca. 100.000, fordelt ved hver deling, således at hver eneste celle et par uger efter undfangelsen, kun har omkring to hundrede mitokondrier. Fordi antallet af mitokondrier er reduceret til omkring to hundrede pr celle kan defekte mitokondrier skjule sig i et hav af sunde mitokondrier.

Når de er ubeskyttede, vil disse dysfunktionelle mitokondrier blive elimineret, hvilket sandsynligvis ikke er en stor ting, hvis det så kun resulterer i én celledød, men når nok mitokondrier er defekte i nok celler, stopper graviditeten.

Efter at alle de defekte mitokondrier og celler er blevet elimineret (og hvis det ikke har resulteret i en abort), kan antallet af mitokondrier per celle forøges på normal måde efterhånden som embryonet vokser. Er der tilstrækkelig cellulær energiproduktion til at vedligeholde graviditeten, vil embryonet fortsætte med at udvikle sig og modne. (I nogle tilfælde er der dog stadig utilstrækkelig cellulær energi til korrekt adskillelse af kromosomerne under celledeling)

Hvis embryonet er af hunkøn, begynder det med høj hastighed at producere sine egne oocytter. Efter fem måneders svangerskab, har det allerede produceret omkring syv millioner oocytter. Herfra begynder kroppen dens udrensning. Når pigen bliver født, er hun allerede nede på omkring to millioner oocytter. Det skyldes en naturlig udvælgelse, hvor kun de stærkeste oocyter overlever. Under udviklingen af fostret sammenligner kroppen sit mtDNA med det nye nDNA (nuklearDNA - kroppens eget DNA til proteinsyntese) for at sikre, at enhver uforenelig oocyt elimineres. Det stopper ikke der, selvom udvælgelsen fortsætter. Ved puberteten, når den unge kvinde er biologisk moden til at blive gravid med sine egne børn, er hun nede på omkring 300.000 oocytter. På dette tidspunkt er det kun sunde oocytter der tæller. Undervejs fra svangerskab til pubertet, har kroppen kun udvalgt de sundeste oocytter, der giver den unge kvinde den bedste chance for at undfange sine egne sunde børn.

Derfra gentager livets cyklus sig selv.

Biologisk set er vi mest frugtbare i vores ungdom og tidlige tyvere.

En af de ting der sker med alderen er, at vores krop begynder at producere mindre og mindre Q10. Q10 er den forbindelse, der er helt nødvendig for at mitokondriet kan producere energi. (til nørderne: Coenzym Q10 transporterer elektroner fra Complex I (eller II) til Complex III i elektrontransportkæden). Da vi producerer mindre Q10 med alderen, vil vi producere mindre og mindre cellulær energi med alderen.
Hvis der er en relativ mangel på Q10, kan kvindens ægceller ikke producere nok energi, og som følge heraf, afbrydes graviditeten.

Men q10 er også vigtig for din produktion af progesteron.

Og det er altså vigtigt uanset om man planlægger en graviditet.

Efter ægløsningen skal den tomme follikel nemlig omdannes til Corpus Luteum, der skal udvikles korrekt for at kunne producere nok progesteron og holde til det i lutealfasen. Væksten af corpus luteum er én af de mest energikrævende processer i kroppen - så gæt hvad den har brug for rigeligt af:
Q10 - nemlig!

Og hvor får man q10 fra, spørger du så nok?
Jo - fra frisk grønt og frugt og kød.

Men med alderen kan vi få svært ved at aktivere q10 fra maden.

Derfor anbefaler vi at kvinder i fertilitetsbehandling og kvinder over 35 tager kosttilskud med den aktive form for q10: ubiquinon

Det er blandt andet derfor at komplementære Hormonterapeuter har et kæmpe modul dedikeret til krebs cyklus, cellulær energiproduktion og mitokondrierne, udredning og laboratorieanalyser, det detekter dysfunktion i den cellulære energiproduktion.

Uddannelsen til komplementær hormonterapeut tager 2 år, fordi der ER kompliceret at behandle hormonsystemet. Og for at kunne årsagsbehandle hormonsystemet, så er det essentielt også at kunne behandle ALLE de faktorer som påvirker produktionen af hormoner 

Og netop derfor starter uddannelsen til komplementær hormonterapeut med en 8 måneder lang grunduddannelse i Functional Medicine hvor du lærer alt om både makro- og mikronæringsstoffer, krebs cyklus og mitokondriel energiproduktion, organiske syrer, laboratorieanalyser og udredning af mitokondrielle defekter og problemer med energiproduktionen, fordøjelsen og mikrobiomet + laboratorieanalyser, phytoterapi og phytonæringsstoffer, immunsystemet og immunterapi, afgiftning og biotransformation samt nutrigenetik og DNA-tests 

Læs hele programmet for vores Functional Medicine grunduddannelse

Læs alt om uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut

Opstart 25 februar 2025

Det er kun muligt at starte på uddannelsen én gang om året

PMID: 26111777
PMID: 33260761

PMID: 34263171