Hanne-Sara afsluttede uddannelsen hos Institut for Komplementær Hormonterapi i 2019 og har siden haft stor succes med hendes klink: AvMinHjerne

Hun skrev hendes hovedopgave i i sammenhængen mellem hjernerystelse/piskesmæld og hormoner.

Og den hovedopgave var simpelthen så god, at jeg har spurgt Hanne-Sara om ikke hun ville skrive et resume af den, som du her får fornøjelsen af at læse.

Rigtig god fornøjelse ❤️

Hjernerystelse, piskesmæld og hormonelle forstyrrelser

Vidste du, at det er ret udbredt at få hormonelle forstyrrelser efter en hjernerystelse eller piskesmældsskade?

Sammenhængen mellem hjernerystelse/piskesmæld og hormoner er ofte overset og underdiagnosticeret i det offentlige sundhedssystem.

De hormonelle forstyrrelser kan opstå af to årsager:

1. Fra påvirkning af hypofysen, som er en lille hormonel kirtel i hjernen 
2. Eller fra den stress og traume påvirkning, det er at få piskesmæld eller hjernerystelse

Hvad er hjernerystelse og piskesmæld?

En hjernerystelse kan opstå ved et slag eller et ryk i hovedet, hvor hjernen rystes med så voldsom styrke, at den rammer imod indersiden af kraniet.

Slaget er voldsommere end den væske (“airbag”), der normalt omkranser hjernen og normalt beskytter hjernen, kan nå at afbøde.

Hjernen kan også blive roteret om sin egen akse ved slaget eller rykket i hovedet.

Denne type skade medfører biokemiske, neurologiske, immunologiske og funktionsmæssige forstyrrelser.

Skaderne kan variere i typer og intensitet.

De fleste der får hjernerystelse, oplever at komme sig indenfor en overskuelig tid.

Men der er også en gruppe, der får langvarige følger efter hjernerystelse. Denne tilstand kaldes Post Commotionelt Syndrom (PCS).

Piskesmæld (også kaldet whiplash) er en nakkeskade, der også kan påvirke hjernen.

Den opstår ved en pludselig kraftpåvirkning af hals og nakke. En kraftpåvirkning der i bevægelsen minder om et piskesmæld, hvilket har givet navn til denne type skade.

Den opstår ofte i forbindelse med bilsammenstød med påkørsel af bilen forfra, bagfra eller fra siden.

Men kan også opstå under andre omstændigheder, hvor nakke og hals påvirkes kraftigt.

Piskesmæld kan også variere i type og intensitet, og nogle kommer sig i løbet af en periode, hvorimod andre får langvarige følger. Dette kaldes piskesmæld syndrom - eller Whiplash Syndrom.

I praksis er piskesmæld og hjernerystelse ofte overlappende.

Der opstår ofte en hjernerystelse samtidig med piskesmældsskade, fordi selve piskesmælds bevægelsen får hjernen til at ramme indersiden af kraniet - på samme måde som ved en klassisk hjernerystelse.

På samme måde kan der være acceleration, overstrækning og beskadigelse af hals og nakke, når man pådrager sig en hjernerystelse.

Ved langvarige følger efter piskesmæld eller hjernerystelse er der ofte tale om en kompleks tilstand af skade og eftervirkninger. Der sker mange forskellige arter processer i hjernen og halsen/nakken. Både akut og i efterforløbet.

Én af disse følgevirkninger kan være hormonelle ubalancer i større eller mindre grad.

Selv mindre grader af hormonelle forstyrrelser kan have stor indvirkning på vores funktionsniveau og velbefindende. Det hormonelle aspekt kan blive overset eller bagatelliseret i det etablerede sundhedssystem. 

Sammenhængen mellem hjernerystelse/piskesmæld, hypofysen og hormoner

Hypofysen er en lille hormonel kirtel, på størrelse med en ært.

Den hænger for enden af en stilk: hypofysestilken. Stilken går igennem et hul i en hjernehinde, og selve hypofysen ligger godt beskyttet i et lille hulrum. Det er hypofysestilkens passage igennem hinden, der gør hypofysen sårbar for både direkte og indirekte skader ved piskesmæld og hjernerystelse.

Ved skaden kan hypofysestilken blive trykket  - både ved den direkte fysiske påvirkning eller ved ødemer (hævelse) efter skaden.

Hypofysen har en nøglefunktion i vores hormonsystem. Den får ordrer fra hypothalamus ("chefen"), som giver hypofysen (“ordre ansvarlig") besked på at sende ordrer til "leverandørerne" af hormoner.

“Leverandørerne” af hormoner er de hormonelle kirtler: binyrerne, skjoldbruskkirtlen og kønskirtlerne.

Binyrerne har med vores stressberedskab at gøre.Her dannes hormoner som f.eks. kortisol og adrenalin

Skjoldbruskkirtlen danner stofskiftehormoner, der er forudsætning for at vores stofskifte fungerer på celleplan og i forhold til mange forskellige funktioner i kroppen

Kønskirtlerne danner de hormoner, der er med til at definere os som køn og forudsætningen for at skabe nyt liv.

Hvis hypofysen påvirkes, så kan det påvirke, således at "ordrerne" ikke bliver sendt til "leverandørerne", så "leverandørerne" ikke får produceret de hormoner, de skal.

Der kan også være rod i feedback systemet fra "leverandørerne" (binyrer, skjoldbruskkirtel, kønskirtler) tilbage til den “ordre ansvarlige” hypofyse, så hormonniveauerne (“varelager”) ikke er i rette niveau.

Dette kan skabe en del symptomer.

Rod i ordrer eller feedback mellem hypofyse og de forskellige kirtler kan give diverse symptomer:

Binyrerne kan producere for lidt kortisol eller være fastlåst i en overproduktion, hvilket gør det svært - både fysisk og psykisk at håndtere dagligdagens store og små stresspåvirkninger. Man kan blive både overvældet og udmattet på samme tid.

Skjoldbruskkirtlen kan danne for lidt stofskiftehormoner, hvilket giver for lavt stofskifte  - med symptomer såsom: hjernetåge, massiv træthed, vægtøgning, svært ved at holde varmen - især hænder og fødder.

Man kan også have symptomer på lavt stofskifte, fordi konverteringen af det inaktive stofskiftehormon, T4, til det aktive hormon, T3, kan blive påvirket. Både pga af mangel på kortisol og andre faktorer fra skaden f.eks. Inflammation og stress, som også påvirker omdannelsen af T4 til T3.

Kønskirtlerne kan danne for få hormoner: østrogener, progesteron og testosteron.

Kvinder danner mest østrogener og progesteron, men også en lille smule testosteron.

Mænd danner mest testosteron, men også en lille smule østrogener og progesteron.

Hos kvinder kan mangel på kønshormoner medføre f.eks.: uregelmæssig cyklus, manglende menstruation, træthed, evt. infertilitet.

Og mange psykiske symptomer såsom humørsvingninger, nedtrykthed, hukommelsesproblemer, manglende evne til at slappe af og falde til ro.

Hos mænd kan mangel på kønshormoner bl.a. medføre træthed, mindsket lyst og evne til sex, mindsket muskelmasse, depression og evt. infertilitet.

Hos både mænd og kvinder er hormonet progesteron vigtigt efter en hjernerystelse.

Progesteron har nemlig en fantastisk evne til at reparere den fedthinde skede (myelinskede), der omgiver de nervebaner i hjernen, som overstrækkes ved hjernerystelse.

At blive udredt for hypofyseinsufficiens efter hjernerystelse er en speciallæge opgave. Men der kan være brug for viden og guidning i fht til at få dette undersøgt, idet mange læger ikke er opmærksomme på risikoen for denne type følgevirkninger. Det medfører, at hypofyseinsufficiens er underdiagnosticeret.

Som komplementær hormonterapeut uddannes man også i at guide sine klienter i hvilke laboratorie prøver og udredning, der vil være relevant at søge hjælp til i det etablerede sundhedssystem.

Selvom diverse undersøgelser og laboratorieprøver konkluderer, at der ikke er tegn på hypofyseinsufficiens, så kan man sagtens have fået mindre - men ikke livstruende - hormonelle ubalancer efter hjernerystelse. Disse ubalancer er en komplementær hormonterapeut uddannet i at afdække og behandle.

Sammenhængen mellem hjernerystelse/piskesmæld og stress, traumer samt hormoner.

At få en hjernerystelse eller piskesmældsskade er i sig selv en både fysisk og psykisk stresspåvirkning.

Hertil kommer de omstændigheder, der var omkring dét at få skaden, de kan afsætte traume i vores nervesystem. Hele efterforløbet kan også være både stressende og traumatisk.

Fysisk stress

Den fysiske skade skaber stress fordi hjernen pga skaden er dysreguleret og forstyrret i alle dens processer. Efterhånden som skaden falder til ro og hjernen heler op og/eller lærer kompensationsstrategier, vil denne stress aftage.

Men det kræver ekstra energi at kompensere. Især i starten.

Der er mange fysiologiske årsager til at man kan opleve hjernetræthed og at man ikke kan rumme så mange indtryk som før skaden.

Hvis hjernens fysiologiske kapacitet for kompensation og omsætning af indtryk overskrides, kan det medføre stress. Kortvarig stress er ikke skadelig - det kan faktisk styrke os og være en del af en genoptræning.

Men det må ikke overdrives, og det er afgørende, at der er tilstrækkeligt med tid til restitution. Hvis genoptræningen kontinuerligt forceres - det vil sige at hjernen presses ud over ydeevne over længere tid, så kan det medføre en skadelig stress tilstand.

Psykisk stress

Den psykiske stress kan både være den akutte stress i forbindelse med skaden - men især den langvarige stress efter skaden er skadelig.

Det kan være stressende at være sygemeldt, ikke kunne det man plejer, ikke være social med familie og venner som man plejer, ikke være den forælder man ønsker at være, at skaden er usynlig for omgivelserne, at der ikke er et standardiseret tilbud om behandling i sundhedssystemet, at økonomien kan blive ramt, at man er bekymret over fremtiden og meget meget mere. 

Stress påvirker vores hormonsystem

Både kortisol og kønshormoner dannes ud fra samme “madpakke” - nemlig moderhormonet pregnolerone.

Når vi er stressede, så vil vores biologi prioritere at danne kortisol ud fra pregnolerone, hvilket på sigt kan blive på bekostning af dannelsen af kønshormoner og også påvirke stofskiftet. Denne biokemiske proces kaldes “pregnolerone steal”.

Længerevarende stress kan medføre ændrede niveauer af f.eks.:

• Kortisol, hvilket kan betyde både overdreven træthed og overdreven stress. Du kan være træt om morgenen og have svært ved at falde i søvn om aftenen. Du kan have svært ved at håndtere stress generelt og føle dig udmattet og overvældet.
  
  
• Stofskiftehormoner: Stofskiftehormoner arbejder bla. tæt sammen med kortisol og påvirkes også af ubalancer i kønshormonerne. Du kan få lavt stofskifte med bl.a. massiv træthed, hjernetåge, vægtøgning og kolde hænder og fødder
  
  
• Kønshormonerne kan være påvirkede og føre til symptomer som bl.a. uregelmæssig cyklus (kvinder), erektionsproblemer (mænd), infertilitet (begge), humør påvirkning og dårlig psykisk trivsel.

Sammenhængen mellem traume og hormoner

Sammenhængen mellem traume og hormoner er kompleks. Det handler om at traumer ligger i vores nervesystem.

Vores nervesystem arbejder så tæt sammen med hjernen, at man i praksis ikke helt kan adskille hjerne og nervesystem, for nervesystemet er også en del af hjernen. Nervesystemet består af en central del i hjernen og rygmarven og en perifer del, der består af de nerver, der udgår fra hjernen og rygmarven og ud i kroppen.

Nervesystemet styrer bevægelser, følelser, tanker og adfærd og behandler alle de indtryk som vi får både inde fra vores krop og ude fra vores omgivelser.

En del af nervesystemet kan vi styre bevidst: F.eks. bevægelser. Andre dele af nervesystemet ligger uden for vores bevidste påvirkning. Det kaldes det autonome nervesystem.

Det sympatiske og parasympatiske nervesystem

Det autonome nervesystem opdeles i: Det parasympatiske og det sympatiske nervesystem. Disse to regulerer hinanden. Meget forenklet kan man sige at det sympatiske nervesystem fungerer som “speeder” i nervesystemet. Det parasympatiske fungerer som  “bremse”.

Den sympatiske tilstand er der, hvor vi sikrer vores overlevelse fra: Vi kan kæmpe eller flygte (fight and flight).

Den parasympatiske tilstand er en rolig og opbyggende tilstand, hvor vi er i ro og balance, har en balance imellem at være vågne og fokuserede uden at være stressede. Det er også i den tilstand, vi kan finde i hvile og søvn og hvor vi fordøjer vores mad.

Når vores nervesystem er dysreguleret, så befinder vi os ofte alt for meget i den sympatiske tilstand, dvs “flight and fight”. Det er en stress tilstand, hvor nervesystemet føler sig truet og derfor mobiliserer stresshormoner via besked til hypofysen, så vi kan kæmpe eller flygte fra truslen.

Vores nervesystem skelner ikke mellem reelle fysiske farer eller imaginære farer, dvs de trusler, vi kan opleve indefra, når vi tænker på noget, der gør os bange og utrygge.

Selve den fysiske skade (fysiske traume) skaber oftest så stor en indre fysiologisk stress, at det mobiliserer det sympatiske nervesystem.

Hvis vi befinder os for meget i fight and flight  dvs stress, så kan det være svært at finde roen og vi bliver uvante med at finde ind i den parasympatiske tilstand. Men det kan opøves via målrettet træning i regulering af nervesystemet.

Freeze responsen i nervesystemet

I nyere viden, der omhandler nervesystemet og den polyvagale teori (Stephen Porges) arbejder man også med en tilstand, der kaldes “freeze” (dorsal vagus). En frys tilstand, hvor nervesystemet har været så overvældet og chokeret, at det går i “frys” tilstand.

Det er den tilstand en fanget mus er i, når den “spiller død” når katten leger med den før den æder den - eller musen får chancen for at løbe væk.

Vi stivner, og vores system forbereder os på at dø. Vi forsvinder langt ind i os selv - eller  kan have følelsen af at forsvinde ud af kroppen - være “ved siden af sig selv”. Denne tilstand kan sætte sig som en mere permanent tilstand og vil ofte medføre stor træthed, opgivenhed, håbløshed og en følelse af at “lige meget hvad jeg gør", så bliver det aldrig anderledes.

Nyere viden tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem frys tilstanden og en “lukken ned” på fysiologisk plan, hvor kroppen går i nedluk og energispare tilstand, og at mange processer - både fysisk og psykisk er i nedluk og energisparing, herunder hormonsystemet. Denne viden peger altså på, at der kan være sammenhæng mellem traume og frys tilstanden og et dysreguleret hormonsystem.

Mht til både stress og traume er det bedste udgangspunkt at træne dit nervesystem i at komme i ro.

Dette kan gøres på mange forskellige måder:

• Vejrtrækningsøvelse
• Meditation
• Afspændingsøvelser
• Mindfulness
• Yoga
• SE (Somatisk Experience)
• mv,.

Desuden er det vigtigt at få bearbejdet din situation psykologisk og traume mæssigt.

Dette skal man ofte have professionel hjælp til.

Den psykologiske og traume terapeutiske hjælp, kan være svær at omsætte, hvis kroppen og hormonerne er i for stor ubalance. Ligesom det kan være svært at få balanceret krop og hormoner, hvis der er megen psykologisk stress og traume. Så i praksis kan man ikke skille krop og psyke ad, men må tilgodese begge dele

Man kan støtte og hjælpe kroppen og det hormonelle system, så man bedre  kan bearbejde og komme sig efter både fysiologisk stress, psykologisk stress og traume påvirkning. Det er bl.a. dét en Komplementær Hormonterapeut er uddannet i.

Om Hanne-Sara:

Uddannet komplementær Hormon Terapeut marts 2019.

Skrev hovedopgave i sammenhængen mellem hjernerystelse/piskesmæld og hormoner.

Certificeret hos Walsh Research Institute, USA september 2022 i Mastering Brain Chemestry (Methyleringsubalncer,genetik, epigenetik, biokemi, pyrrole disorder mm)

Pt. under uddannelse i Biology of Trauma hos Dr. Amie Apigain, USA

Har selv langvarige følger efter hjernerystelse og piskesmæld efter ulykke i 1991 og været på en lang rejse med bl.a.hormonterapi, functional medicine og genetisk bypass og balancering af methylering mm, og er gået fra en høj invaliditet uden arbejdsevne til et meget forbedret funktionsniveau og et arbejdsliv i egen virksomhed: AvMinHjerne

Besøg Hanne-Sara's klinik lige her

Besøg Hanne-Sara på Facebook lige her

Besøg Hanne-Sara på Instagram lige her