Langt de fleste behandlere overser denne sammenhæng! Gør du?

Komplementære Hormonterapeuter™️ kender denne [vigtige] sammenhæng med afgørende betydning for klienter med allergi, høfeber, migræne eller intolerancer.
Gør du?

Har du klienter? 

Klienter med nældefeber, høfeber, migræne eller intolerancer? 

Eller kunne du godt tænke dig at arbejde som behandler, med viden om disse emner? 

Så ved du hvor stor betydning disse tilstande har på en klients liv. 

Hvor hæmmende de kan være for hverdagen. 

Hvor stressende det er at tisse hver eneste gang man nyser. Eller hvor frustrerende og hæmmende migræner og hovedpiner kan være – og hvordan de påvirker hverdagen og relationer. 

Mange klienter søger faktisk hjælp for disse tilstande. 

Og de håber jo på at du kan hjælpe, når de kommer til dig. 

Men kan du?

Kender du denne vigtige sammenhæng jeg vil fortælle om i dag?

Langt de fleste gør ikke. 

Jeg underviser i den på uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut™️ – og derfor kender alle de færdiguddannede Komplementære Hormonterapeuter™️ heldigvis til den. Og ved hvordan de effektivt skal bruge den i deres behandling af deres klienter.

Med gode resultater – og derved glade klienter som følge. 

Det er jo enormt spændende og virkelig vigtig viden. 

Og jeg vil derfor give dig et uddrag fra uddannelsen!

Jeps. 

Et helt stykket taget ud fra 1 af uddannelsens 21 moduler. 

Så puds eventuelle læsebriller, find chokoladen, hiv fat i notesbogen og nup din yndlingsplads. 

I slutningen af dette blogindlæg kan du se sammenhængen, som er så afgørende for dine klienters succesfulde behandling. 

Først får du en lille introduktion til modulet om Komplementær Immunologi: 

Modulet indgår på den 2-årige uddannelse til Komplementær Hormonterapeut™️

Det består bl.a. af: 

  • et omfattende videomodul om immunforsvarets opbygning og funktion,
  • et 164 siders kompendium i Komplementær Immunologi,
  • diverse handouts, og selvfølgelig
  • livedage med spændende og dybdegående undervisning i emnet – som kan følges online på studiet, hvis du ønsker det.

Alt materialet er udviklet på Institut for Komplementær Hormonterapi af dygtige fageksperter og Komplementære Hormonterapeuter™️ – mig selv inkluderet – , og vi arbejder konstant på forbedringer, samt sørger for opdateringer ud fra den nyeste forskning. 

Som studerende på uddannelsen, har du derudover 2 fagbøger du skal læse i til dette modul.

Blandt andet Immunologi, der også bruges på medicinstudiet.

Du vil også få forskellige målrettede kostguides udleveret på dette modul.

De indeholder opskrifter til morgen-, middag- og aftensmad, og kan bruges direkte i din kommende eller nuværende klinik. Du kan faktisk give dem direkte til dien klienter!

På modulet arbejder vi aktivt med kostguides’ne, sådan at du får en indgående og praktisk forståelse af at bruge dem. 

Min erfaring er, at dette giver dig de bedst mulige forudsætninger for at rådgive, vejlede og støtte dine klienter i den korrekte og succesfulde brug af disse kostguides –  når du er færdiguddannet Komplementær Hormonterapeut™️

Blandt dette moduls kostguides er bl.a. en Antiinflammatorisk kostguide, Autoimmun protokol og en kostguide ved herpes.

Lad mig lige uddybe lidt!  

I løbet af modulet om Komplementær Immunologi lærer du alt om: 

  • Immunforsvaret
    Det uspecifikke, innate immunforsvar
    • Det uspecifikke, innate immunforsvars PPRS
  • TLR
    • Dendritceller (DC’er)
    • Det specifikke immunforsvar
    • Cytotoksiske T-celler (eller dræber-T-celler)
    • T-hjælperceller (cd4) 
    • T-celleundergrupper
    • TH17
    • TH1-TH2 principiel effekt
    • B-celler
    • Antistoffer
    • Hukommelses B-celler
  • Når immunforsvaret ikke virker som det skal 
    • Faktorer, der påvirker immunfosvaret
  • Medfødte vs. erhvervede immundefekter
  • Nutrigenetik: Metagenomik og Nutrigenomik
  • Korrekt modning af immunforsvaret
    • Når immunforsvaret ikke virker som det skal
    • Leaky Gut: Sammenhæng mellem tarm og sygdom
    • Small intestinal bactiral overgrowth (SIBO)
    • Mikroorganismeteori vs. symbiosk teori
  • Symbiotisk mikroflora
    • Nutidig forståelse af mikrobiomet og humman immunitet
  • Miljøet
  • Anitbiotika og medicinbrug
  • Overforbrug af NSAID’er
    • Vigtigheden af “immun tolerance”
    • Tarm-immunsystem-forbindelsen
    • Sekretorisk IgA (SIgA)
  • Forkert behandlede infektioner
    • Allergener, fødevarereaktioner, tarmsystemet og immunforsvaret
  • Stress, søvnmangel m.m. 
  • Neuroendokrine faktorer
  • Mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtstoffer
  • Toksiner
  • Abdominal fedme
  • Inflammation
  • Antiinflammatorisk behandling
    • Anti-sperm antistof
  • Naturlig terapi til immunforsvaret
    • Kost og livsstilsinterventioner
  • Naturægemidler og urter til immunforsvaret
    • Regeneration og 5R 
  • Behandlingsstrategier
    • Allergier og hypersensitivitet
    • Inflammation og autoimmune sygdomme

+ du lærer også alt om alle de urter og fødevarer, man kan bruge for at modulere immunforsvaret. Og hvilken betydning det har for vores hormoner.

Læser du stadig med? 

Så fortjener du en stor highfive!

Det er nu du får et uddrag fra uddannelsen! 

Og måske en rigtig spændende AHA-oplevelse.

I det her uddrag er der – efter min mening – viden, som alle behandlere simpelthen burde vide!

Jeg synes derfor at du skal have dette lille indblik i denne meget vigtige sammenhæng, som rigtig mange behandlere desværre overser i arbejdet med klienter, som har nældefeber, høfeber, migræne eller intolerancer. 

Her kommer det: 

ALLERGI, FØDEVAREREAKTIONER, TARMSYSTEMET & IMMUNFORSVARET

Allergier, intolerancer og anden overfølsomhed over for stoffer i mad og miljø er et stigende problem, og mange lider i årevis uden at få den rigtige diagnose.
Begrebet ”overfølsomhed” dækker over de mange forskellige reaktioner, hvor man overreagerer på den ene eller anden måde.

Et hurtigt overblik over antal danskere med overfølsomhed viser, at:

  • 1,5 millioner har en eller flere overfølsomhedssygdomme.
  • Ca. 300.000 har astma.
  • 750.000 voksne har høfeber.
  • 20% af alle børn har børneeksem – og 2% har det fortsat som voksne.
  • 15% af voksne har kontaktallergi.
  • 5-7% voksne har fødevareallergi.
  • 14% voksne har husstøvmideallergi.
  • 3,2% voksne har skimmelsvamp-allergi.

Kilde: Astma-Allergi Forbundet.

Selvom overfølsomhed dækker bredt over forskellige overreaktioner, kan det være gavnligt at få de forskellige termer på plads

ALLERGIER:

Her sker der forstærkede immunologiske reaktioner over for normalt harmløse stoffer, og der findes fire forskellige reaktionstyper:

Type 1 eller klassisk allergi:

Er den mest kendte allergi, og reaktionen sker meget hurtig efter kontakt med allergenet.

Her dannes der for meget IgE antistof og histamin i de problematiske væv.

Der kan forekomme lokale symptomer som astma, høfeber, nældefeber og diarre. I værste tilfælde kan der opstå livstruende anafylaktisk chok. 

Type 2 og Type 3 allergi:

Her skal der ofte meget til, for at udløse en reaktion, og reaktionerne sker meget senere – fra 1-72 timer efter kontakt med allergenet.

Der dannes IgG og IgM antistoffer, og ofte kaldes Type 2 og Type 3 reaktionerne for intolerance eller non IgE medieret allergi.

Type 4 allergi:

Her reagerer T-lymfocytterne, fx ved kontakteksem og frastødning af transplantater. 

Allergener:

Betegnelsen bruges om det stof, som fremkalder allergien, og det skyldes ofte: Proteiner fra pollen, dyrehår, husstøvmider, skimmelsvampe, bakterier og fødemidler. Men også medicin, kemikalier, tilsætningsstoffer, tungmetaller m.m. er et stigende problem. 

INTOLERANCE: 

Skyldes ofte et enzymbrist i forhold til nedbrydningen af visse fødevarebestanddele, fx histamin, laktose, fruktose og inulin.

Når de problematiske stoffer ikke nedbrydes og optages i tyndtarmen, fortsætter de til tyktarmen, hvor der sker en uhensigtsmæssig bakteriel nedbrydning, som kan forårsage tarmluft, diarré, forstoppelse, smerter og andre ubehagelige symptomer. 

MASKERET ALLERGI: 

Opstår ofte overfor fødeemner, som vi har fået tidligt i vores leveår og/eller som vi har fået i større mængder.

I første omgang giver fødeemnet ubehagelige reaktioner, men senere tilpasser kroppen sig den problematiske fødevare.

Det kan være svært at gennemskue kroppens overfølsomhed, da der ikke er nogen direkte sammenhæng.

Fødevaren kan blive mere eller mindre vanedannende, og der kan opstå abstinenser ved ophør.

Mælk og gluten er det største problem på vores breddegrader, mens det i Kina er ris. 

HISTAMIN

Man kan ikke snakke om allergier, uden at snakke om histamin. 

Histamin virker som et hormon, der har indflydelse på dele af immunforsvaret og fordøjelsessystemet. Desuden virker histamin som neurotransmitter (Du lærer mere om dette på uddannelsens modul 6) og det er det stof, som kroppen danner under overfølsomhedsreaktioner. 

Via påvirkning af bl.a. glat muskulatur sammentrækker histamin luftrør og udvider blodkar og gør sidstnævnte gennemtrængelige for hvide blodlegemer, hvilket fremmer infektionsbekæmpelse.

I mavesækken styrer histamin syreproduktionen. Dette udnyttes ved behandling af mavesår med stoffer, der blokerer mavesækkens histaminreceptor.

Ved allergi frigives histamin i store mængder pga. overfølsomhed over for et normalt harmløst stof. 

Ordet histamin er en sammentrækning af histidin og amin.

Histamin dannes i mastceller, nerveceller og visse hormonproducerende celler ved fjernelse af syregruppen fra aminosyren histidin.

Histamin virker i kombination med specialiserede receptorer på cellerne. Man har indtil videre fundet fire histaminreceptorer, som benævnes H1, H2, H3 og H4. De tilhører alle gruppen af GPCR.

Histamin opbevares som korn i mastcellerne. Mastceller er særligt talrige omkring næse, mund og fødder. Desuden findes de langs slimhinder og ved blodkarrene. Histamin findes dog også andres steder end i mastceller, særligt i hjernen, hvor de virker som signalstof. Histamin opbevares og frigøres også fra de enterokromatin-lignende celler i mavesækken.

Mastcellernes vigtigste funktion er forbundet med immunforsvaret. Når mastceller er blevet påvirket af antigener, som har sat sig fast på deres membraner, går de små korn i stykker (degranulerer) ved første kontakt med det rette antistof, og histaminet tømmes ud i vævet.

Visse andre aminer, f.eks. morfin og tubocurarin, kan tvinge histamin ud i vævene. 

Histamin nedbrydes i fordøjelsen af enzymet DAO (Se mere om dette på uddannelsens modul 5 om fødevarereaktioner) og i væv af enzymet Histamin N-Methyltransferase (HNMT).

H1 receptorerne:

Findes på den glatte muskulatur, slimhinderne og i centralnervesystemet. Ved aktivering med histamin fremkalder de karudvidelse, forsnævring af bronkierne, forøgelse af blodkarrenes gennemtrængelighed, aktivering af den glatte muskulatur, smerte og kløe efter insektstik og ved overfølsomhed (høfeber). Det er også disse receptorer, som fremkalder transportsyge. 

H2 receptorerne:

Findes i bestemte celler i mavesækken, hvor de regulerer udskillelsen af mavesyre. 

H3 receptorerne: 

Findes i hjernen, hvor de bevirker, at der sker en nedsat frigivelse af signalstoffer som acetylcholin, norepinefrin og serotonin. 

H4 receptorerne:

Findes i knoglemarven, flere indre organer og i endetarmen, men deres rolle er endnu ukendt.

Forskning har vist, at histamin frigives fra mastceller i kønsdelene som et led i menneskers orgasme, og at histaminfrigivelse er forbundet med kvinders sexrødmen.
Mænd med et højt nivaeu af histamin kan lide af for tidlig sædafgang.

Både for høje og for lave nivauer af histamin er problematisk: 

Histapeni (histaminmangel):

  • Mundbetændelse 
  • Hovedpine eller allergi
  • Kraftig hårvækst på kroppen 
  • Storhedsvanvid 
  • Mistænksomhed
  • Tankeforvirring 
  • Forfølgelsesvanvid
  • Ringen for ørerne og unormal opfattelse af syns- og høreindtryk.

Histadeli (histaminoverskud):

  • Hyperaktivitet
  • Manier
  • Indre spændinger 
  • Hukommelsestab
  • Fobier
  • Kronisk depression
  • Selvmordstanker
  • Lav smertetærskel
  • Højt stofskifte
  • Slank kropsbygning
  • Voldsomme svedeture
  • Årstidsbestemte allergier
  • Hyppige forkølelser.

HISTAMIN, HISTAMINMETABOLISME & HISTAMIN INTOLERANCE

Når man snakker om allergi og intollerancer er det også essentielt at se mere på den mere og mere anerkendte term ”Histaminintollerance”. 

Ca. 1% af befolkningen menes at lide af histmainintollerance og er skyld i en bred række af symptomer, som måske ikke umiddelbart virker forbundne.

Indtag af fødevarer med højt indhold af hitsamin eller histaminliberatorer hos personer, der ikke i tilstrækkelig grad kan nedbryde histamin, kan resultere i en række funktionelle problemer.

Histaminintollerance opstår når vi enten producerer for meget histamin eller ikke nedbryder det hurtigt nok.

Hyppigste symptomer:

  • Nedsat kognitive evner
  • Koncentrationsbesvær
  • Hævelse og kløe (urticaria)
  • Hovedpine
  • Høfeber 
  • Stoppet og rindende næse
  • Insomni
  • Migræne 
  • Træthed

Symptomerne forværres oftest med alderen, men også i forbindelse med den kvindelige cyklus.

Histaminintollerance er et symptomkompleks karakteriseret ved reduceret DAO-aktivitet i tarmsystemet eller DAO-mangel foråsaget af medikamenter, mikrobiologiske faktorer eller genetiske polymorfismer.

Samtidig kan overdreven indtag af histaminrige fødevarer medføre histaminintollerancesymptomer. 

Overdreven histaminfrigørelse forbindes ofte med høfeber og type 1 reaktioner, men da der findes flere forskellige histaminreceptorer i kroppens væv, kan reaktionerne være mange og påvirke både hjernen, huden, det kardiovaskulære system, fordøjelse, luftveje, reproduktionssysteme og immunforsvaret.

Almindelige årsager til histaminintollerance:

  • Inflammatoriske tarmsygdomme (og alt, der forsager skade på enterocytterne (cellerne i fordøjelseskanalen)).
  • Cøliaki.
  • Dysbiotisk tarmflora: nogle bakterier producerer histamin, nogle nedbryder DAO.
  • SIBO (Small Intestinal Bacterial Overgrowth) af ovennævnte årsager.
  • Leaky gut og hyperpermabilitet i fordøjelseskanalen.
  • Alkohol og andre DAO-hæmmere.
  • Højt indtag af biogene aminer i kosten.
  • Medikamenter, der øger histaminfrigivelsen (fx morfin).
  • Fødevareallergier.
  • Fødevareoverfølsomheder: højt indtag af fødevarer rige på histaminliberatorer og vasoaktive aminer (rødvin, fermenterede fødevarer, lagret kød og ost).
  • Høje østrogenniveauer eller dårlig østrogenmetabolisme. Østrogen stimulerer histaminfrigivelse.
  • Høje østrogenniveauer eller dårlig østrogenmetabolisme. Østrogen nedregulerer DAO.
  • Mangel på progesteron. Progesteron opregulerer DAO. I den tidlige luteale fase (efter ægløsning) når progesteronniveauerne er høje, er DAO niveauerne højere.
  • P-piller: fordi de øger østrogenniveauet i forhold til hæmning af progesteron.
  • Stress.
  • Genetiske polymorfismer (særligt MTHFR og andre, der hæmmer DAO, MAO og ALDH).
  • Mangel på B6. B6 er en essentiel cofaktor i produktionen af DAO. 

Histamin spiller en vigtig rolle i ægløsning og menstruation.

Histamin øger libido – og antihistaminer kan lægge en dæmper på sexlysten. 

Moderkagen producerer en stor mængde DAO og det er derfor fødevareoverfølsomheder ofte forbedres under graviditet.
Omvendt hæmmer stresshormoner DAO.

Kønshormoner kan påvirke allergisymptomer pga. interaktioner mellem østrogen og histamin. Det er også derfor, at kvinder har længere anafylaktiske chok end mænd.

Østrogen og histamin: 

Østrogen stimulerer immunforsvarets mastceller til at lave og frigive histamin og hæmmer samtidig det enzym, som er med til at nedbryde histamin (DAO).

Histamin stimulerer produktionen af mere østrogen, fordi histamin øger udskillelsen af luteiniserende hormon (LH), som styrer ægløsningen.
LH frigivelsen skaber en gradvis stigning i østrogen. På denne måde øges histamin igen -> ond cirkel.

Der sker en stigning i østrogen:

  • Ved ægløsning 
  • Ved påvirkning fra xenoøstrogener 
  • P-piller
  • Under præ- og menopausen
  • Ved stress

Østrogenniveauerne er ofte højere hos kvinder med endometriose og lavt stofskifte. Og progesteronniveauerne lave. Og derfor kan allergisymptomer ofte forværres omkring ægløsning og lige før menstruation.

Kvinder får også ofte flere allergisymptomer i og efter teenageårene, ved østrogentilskud og i præmenopausen.

Nedbrydning af histamin

Endogen histamin metaboliseres i kroppen primært via enzymet histamin methyltransferase (HMT). HMT findes i cytosolet i mange celler. Heriblandt celler i nyrer, lever, milt, prostata, ovarier, ryggrad, bronkier, og luftrøret. HMT er tilstede i luftvejene, som en essentiel del af histaminnedbrydelsen efter et histaminrepsons.

De intermediære produkter af histaminmetabolisme via HMT nedbrydes af enzymerne monoamine oxidase B (MAO B) og aldehyd dehydrogenase (ALDH).

HMT katalyserer methyleringen af hitsamin ved brug af methyldonoerer som S-adenosyl-L-methionine (SAMe).

Single nucleotide polymorphisms (SNPs) i et hvilken som helst af disse enzymer, kan medføre nedsat evne til at metabolisere og eliminere histamin og dets nedbrysningsprodukter. 

Diamine oxidase (DAO) – kaldes også histaminase – er hovedansvarlig for nedbrydningen af den histamin vi indtager via føden.

Det findes i høje niveauer i cytoplasma i fordøjelseskanalens slimhinde, placenta og nyrerne. HMT findes også i fordøjelseskanalens epithel, men DAO spiller primært en rolle i histamins nedbrydelse i tarmsystemet og udskilles kontinuerligt i det intestinale lumen.

Ved skader og slitage på det gastrointestinale mucosa eller gentiske polymorfismer, kan der opstå lave niveauer af DAO og nedsat nedbrydning af exogen histamin. Vitamin B6, vitamin C og kobber er essentielle co-factorer for DAO-aktiviteten.  

Mikrober i tarmsystemet kan bliver forstyrret ved f.eks. SIBO (small intestinal bacterial overgrowth) eller svampeinfektioner, hvor mikrober i tarmsystemet også kan bidrage til for høj histaminproduktion. 

Ved høje niveauer af histamin i fordøjelsen og samtidig leaky gut, kan histamin difundere over i blodbanen.

De ikke-specifikke symptomer associeret med for høje histaminniveauer involverer:

  • Centralnervesystemet (CNS)
  • Fordøjelseskanalen
  • Luftvejene
  • Det kardiovaskulære system
  • Huden
  • Det reproduktiove system. 

CNS symptomer kan inkludere hovedpine, migræne, insomni, agitation, svimmelhed, angst, depression og panikangst. 

Gastrointestinale symptomer kan inkludere smerte, oppustethed, diarre og reflux. 

Kardiovaskulære symptomer kan inkludere ændringer i blodtryk, hjertebanken og andre hjerterytmeforstyrrelser.  

Respiratoriske symptomer kan inkludere hoste, vejrtrækningsproblemer, astmatiske symptomer, nysen og rhinitis.

Symptomer fra hud og slimhinder kan inkludere urticaria, kløe, rødme, hævelse på hud, læber og tunge, som ved en anafylaktisk reaktion. 

Kvinder kan opleve reproduktive symptomer, såsom dysmenorré og cyklisk hovedpine. Mænd kan opleve for tidlig sædafgang. 

BEHANDLING

  • Undgå potentielle histamintriggere (alkohol, gluten, kasein, rødvin, champagne, lagrede oste og kød, bone broth, chokolade og fermenterede fødevarer (kombucha, surkål m.m.)).
  • Afbalancer tarmfloraen.
  • Ekstra B6, gerne i dets aktive form (5-P-5, pyridoxal 5’-phosphate), som opregulerer DAO og samtidig bidrager til korrekt nedbrydning af østrogen.
  • Tjek østrogenniveauer og -metabolisme og brug fx DIM og kål for at sænke niveauet af skadelige østrogenmetabolitter.
  • Normaliser ægløsning og progesteronniveauerne (fx med Vitex agnus castus).
  • Quercetin (som bl.a. findes i løg og æbler) stabiliserer mastcellerne, så de ikke frigiver for meget histamin.
  • Overvej alternativer til p-piller.
  • Sænk stressniveauerne. Akut stress ser ud til at kunne øge serum-østradiol.

Det er ikke nok kun at behandle symptomerne på histaminintollerance, allergi og fødevareallergi.

Hverken medicinsk eller naturmedicinsk.

Som Komplementær Hormonterapeut er du nødt til at finde rodårsagen og behandle den.

Jeg håber at du fandt dette uddrag fra modulet om Komplementær Immunologi rigtig spændende. 

Måske du drømmer om at læse til Komplementær Hormonterapeut? 

Ansøg om en optagelsessamtale til uddannelsen med det samme

Husk:

Har du spørgsmål til uddannelsen, eller er du interesseret i at komme på besøg hos os, så er du meget velkommen til at kontakte min uddannelsesadministrator på info@hormonterapeut.nu eller via telefon i telefontiden tirsdag og torsdag kl 10-11, på 222 55 111 

Kærlig hilsen,

Caroline Fibæk 

P.S.: Hvis du er nået helt herned i blogindlægget – så klap lige dig selv på skulderen en gang. Det her er klart et af mine længste blogindlæg.